"God personaleledelse" af Lis Lyngbjerg Steffensen, Charlotte Køhlert & Lars Andersen
Udgivelsesdato 26-10-2005. 120 sider. Hæftet. ISBN: 8776640892
God personaleledelse er en bog for den nye personaleleder, der har brug for konkrete værktøjer og en let og kortfattet gennemgang af de mest almindelige problemstillinger, der knytter sig til personaleledelse. Bogen henvender sig imidlertid også til den mere erfarne personaleleder, som måske har været i stillingen et stykke tid og nu har behov for at få inspiration til konkrete områder af personaleledelse.
Den er skrevet både til lederen i en stor virksomhed og til lederen i en mindre eller mellemstor virksomhed, der ikke har en personaleafdeling med specialister i de forskellige områder.
Bogen giver råd om, hvordan man kan håndtere forskellige problemfyldte situationer med medarbejdere. Og den viser, hvordan man kan begynde eller fortsætte en god udvikling med fokus på dialog og på at skabe konstruktive rammer, hvor medarbejderne kan udvikle sig og arbejde bedst muligt.
Bogens første del handler om, hvorfor man som leder skal holde af mennesker. Emnerne er ledelse i dagligdagen, fastholdelse af medarbejdere, kompetenceudvikling, udviklingssamtaler og coaching. Anden del giver råd og vejledning om, hvordan man undgår, at begyndende symptomer på dårligt psykisk arbejdsmiljø, stigende sygefravær eller lignende udvikler sig til større problemer. Bogens sidste del handler om de vanskelige samtaler og om afskedigelser. Her får lederen konkrete råd og vejledning i at tackle de vanskeligste opgaver bedst muligt.
Normalpris: 199,- inkl. moms.
PID-medlemspris: 175,- inkl. moms.
DKK 199,00
(DKK 159,20 ekskl. moms)